Spørger man franskmændende selv, er slottets nærmeste by, Auvillar, en af landets allersmukkeste. Den lille bys godt 900 indbyggere bor…
Moissac er en af de smukke flodbyer i Tarn et Garonne. Moissac er det ægte franske. Få taler engelsk, og turistsouvenirs ses sjældent.
Man kommer til byen Moissac med bil, tog – eller båd. Nærhed til floden og de senere kanaler ses i det meste af Moissac, som er en arkitektonisk oplevelsen med sin blanding af middelalder og art deco.
Da floden flød alt for meget over i 1930’erne, gik man igang med at genopbygge store dele af Moissac; nu i 1930’ernes arkitektur: Art deco og modernisme.
Syvende århundrede
Men byen tager sin begyndelse i en helt anden om mere rustik byggestil. Midt i det syvende århundrede grundlagde Saint Didier, biskop af Cahors, Moissac, ved at få opført Saint-Peters-klosteret. Et kloster, som i dag regnes for et af de smukkeste klostre i verden. Måske derfor, det i folkemunde har heddet sig, at klosteret var grundlagt af den frankiske konge, Clovis.
I vores tider kan pladsen ved klosteret været et udmærket stop med en kop kaffe inden eller imens de gamle bygninger besøges. Selve klosteret, klosterkirken og centeret for romansk middelalderkunst.
I 1626 forlod benediktinermunkene klosteret efter næsten 1000 års benediktinerliv. De blev erstattet af augustinerne. I 1793 satte den franske revolution en stopper for det religiøse liv. I midten af det nittende århundrede var et jernbanespor ved at slå klosteret ihjel, men banen måtte vige og svingede udenom.
Søde druer
I Moissac skal Chasselas, den lokale spisedrue, prøves. Den har sin egen AOC (appelation d’origine controle). Den er lille og sød og betragtes som en fransk skat.
Langs floden kan der lejes cykler til ret nemme cykelture på bredderne. Og man kan nyde havnen og synet af Pont Napoléon, hvis runde buer spejler sig i Tarn-floden og danner fuldendte cirkler.
Kort fra Moissac rejser Aqueduct du Cacor sig over floden som en smalsporet motorvejsbro for pramme, der føres henover Tarn.
Marked og masser af mad
Lørdag og søndag holdes marked i Place des Récollets, hvor det er almindeligt at se en lokal producent sælge sine egne produkter fra et trækbord. Måske æg, ost eller jordbær. Når lageret er solgt, pakker de sammen og kører hjem.
Regionen har specialiseret sig i fois gras og andre fødevarer fra and og gås. Det indendørs marked sælger også kød- og skaldyrsretter samt varm mad, vin, mejeriprodukter og brød. Prøv den hjemmelavede paella eller couscous. Og glem ikke de lokale svesker, som anses for at være af høj kvalitet.
Som et kuriosum skal med, at Moissac er et af de få steder i Frankrig, der ikke producerer vin.
- Moissac ligger små 19 km fra slottet.
- Turen tager normalt lidt mere end 20 minutter i bil og en times tid på cykel.