Auvillar er en lille landsby i Tarn-et-Garonne og er slottets nærmeste større by. Byen er klassificeret som en af Les Plus Beaux Villages de France – en officiel betegnelse for nogle af landets smukkeste landsbyer – og det er ikke uden grund.
Her, på en kalkstensklippe med udsigt over Garonne-floden, ånder alt af ro, autencitet og historie. Auvillar er ikke bare billedskøn – den bærer på fortællinger om pilgrimsrejser, fajanceproduktion, handlende og håndværkere. En rejse hertil er en rejse tilbage i tiden.
Man ankommer til Auvillar ad små, snoede landeveje, hvor solsikker og vinmarker dominerer landskabet. Byen ligger højt hævet over floden, og allerede før man når ind til centrum, fornemmer man den historiske betydning – mure, tårne og gamle stenhuse vidner om en tid, hvor byen var et vigtigt knudepunkt for handel og pilgrimsfærd.
Ved indgangen til byen mødes man af det karakteristiske klokketårn, Tour de l’Horloge, som også fungerede som byport i middelalderen. Man passerer under buen og træder ind i et velbevaret bycentrum, hvor brostenene knirker under fødderne og blomsterkrukker pynter hvert vindue.
Byens livlige hjerte er det trekantede torv, Place de la Halle, omkranset af gamle huse med bindingsværk og udkragede altaner. I midten ligger den ikoniske cirkulære markedshal i sten, opført i 1825, båret af toskanske søjler og dækket af et tegltag. Det er herfra, at man virkelig mærker byens puls – både historisk og nutidig.
Hver weekend er torvet fyldt med markedsboder, og duften af friskbagt brød, ost og lokale charcuterivarer blander sig med lyden af latter og livlig samtale. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan det har set ud for hundrede år siden – for meget har ændret sig overraskende lidt.
Lige ved siden af torvet rejser Église Saint-Pierre sig. Kirken er et fascinerende arkitektonisk miks: oprindeligt bygget i romansk stil i 1100-tallet, ødelagt under Hundredårskrigen, genopført i gotisk stil og senere udsmykket med elementer fra barokken.
Inde i kirken oplever man en fredfyldt atmosfære med smukke glasmosaikker, en forgyldt altertavle og et kapel tilegnet pilgrimme. Mange af disse var på vej mod Santiago de Compostela, og Auvillar var en vigtig etape på denne berømte pilgrimsrute.
Auvillar har sit eget lille museum, Le Vieil Auvillar, som ligger i det gamle rådhus. Her fortælles byens historie gennem fajancer, gamle kort, håndværksredskaber og dokumenter, der viser Auvillars tidligere storhed som center for fajanceproduktion og fjerpennefremstilling.
Om sommeren er byen vært for klassiske koncerter, kunstudstillinger og litteraturfestivaler, som tiltrækker besøgende fra hele regionen.
Fra byens sydlige ende kan man følge en gammel sti ned mod flodbredden, hvor elvebådene tidligere lagde til. Her lå Chapelle Sainte-Catherine, et lille kapel for bådførernes skytshelgen. Det blev genopført i 1300-tallet af pave Clemens V, men står i dag som en ydmyg ruin – smuk i sin enkelhed.
Flodudsigten herfra er betagende, især ved solnedgang, hvor lyset farver vandet rosa og guld, og man kan skimte Garonnes bugtninger mellem poplerne.
Det sydvestlige Frankrig er berømt for sit køkken, og Auvillar er ingen undtagelse. Her kan man smage på lokale specialiteter som:
Auvillar er ikke en by, man “gør” på to timer. Den skal opleves langsomt – til fods, med kaffepauser, snakke med de lokale og udsyn over floden.
Det er et sted, hvor tiden synes at have stået stille, og hvor fortiden stadig lever i murene, stemningen og det bløde lys over tegltagene.
Tag dertil – og bliv lidt længere, end du havde planlagt.