Om fællesskabet

Bliv medejer af et slot i Sydfrankrig

Slottet Chateau de Monbrison har rødder længere end 1.000 år tilbage. Det er opført med udsigt over en lille floddal. Monbrison ligger ved landsbyen Saint Michel i Sydfrankrig omtrent midt mellem Atlanterhavet og Middelhavet, en lille time fra lufthavnen i Toulouse og halvanden fra Bordeaux' lufthavn.

200 aktionærer

Vi er lige omkring 200 meget forskellige aktionærer, som tilsammen ejer slotsejendommen i Saint-Michel i Tarn et Garonne i Sydfrankrig. De fleste har én aktie, nogle har flere. Alle er vi glade for stedet, som vi nyder at komme tilbage til.

Dansk aktieselskab

Residence Chateau de Monbrison er et dansk aktieselskab, som ejer slottet. Selskabet er opdelt i 204 aktier. Aktionærerne ejer tilsammen hele slottet, fællesarealer m.v. og alle væsentlige beslutninger træffes på den årlige generalforsamling i København. I det daglige varetages arbejdet med slottet af selskabets få medarbejdere i samarbejde med selskabets bestyrelse, som vælges af aktionærerne.

Med hver aktie følger brugsretten til en bestemt af slottets i alt 17 lejligheder. Med ejerskabet følger en ret til at benytte lejligheden i 2 x 2 uger om året samt en pligt til at betale 1/204 del af de årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, et beløb som opkræves hvert halve år. Med i betalingen er også opsparing til uforudsete udgifter.

Aktionær-forum

Hver aktionær har login til aktionærernes fælles website, hvor der udveksles informationer og ofte debatteres forslag og ideer. Desuden har hver lejligheds aktionærer mulighed for at have et online-fællesskab, hvor man kan udveksle tanker om lejligheden, fx ønsker til indretning, udsmykning m.v. af den fælles lejlighed.

Selskabets aktionærer er danske, svenske og norske – eller bosat i et af de tre lande. Aktieselskabet er dog danskt og selskabssproget er dansk. De fleste nyhedsbreve og informationer udsendes imidlertid på både dansk og engelsk.

Lejligheden kan udlejes

I fællesskabet er der kort vej mellem aktionær, personale og bestyrelse. Man kan ringe, sms’e og maile og får i langt de fleste tilfælde et meget hurtigt svar.

Udover at bo i lejligheden har man også ret til at udleje den i de uger, man selv råder over. Og man har selvfølgelig også ret til at sælge sin aktie igen. Ved både udleje og salg gælder, at man selv aftaler prisen.

Fællesskabet har desværre ikke mulighed for at formidle udleje og salg. Men aktionærerne er velkomne til at bruge billeder og tekster på dette website.

Se også:

Chateau de Monbrison
Et slot i Sydfrankring
Poolen
Et slot i Sydfrankring
Tennisbane
Et slot i Sydfrankring
Regler og bestemmelser for ejerne
Et slot i Sydfrankring