Cognacens gyldne forløber

Længe før cognacen strøg gennem alles læber, lavede man armagnac i Sydvestfrankrig. Chateau de Monbrison ligger ikke langt fra de store armagnac-marker, hvor druerne til sydfrankrigs brandy stortrives i solen. 

Brandy er et ord, man mener kommer af det hollandske brandewijn. Hvilket jo straks leder tanken hen på, at brandy i virkeligheden stammer fra ordet brændevin. I Frankrig er brandy en ‘eau de vie’, livets vand, som er destilleret af gærede frugter. 

Armagnac er, som cognac, lavet på vindruer, som gæres, destilleres og modnes ved lagring. Armagnac produceres i de tre regioner Gers, Landes og Lot et Garonne. Jorden er forskellig og bestemmer gerne typen af armagnac Sandet lerjord, kendt som tawny sand (i området Bas-Armagnac), boulbène-jord og ler-kalksten (i Ténarèze) og den kalkholdig jord (i Haut-Armagnac).

Den gyldne drik fremstilles i Gasconge, syd for Bordeaux. Flaskerne produceres ofte i små serier. Modsat cognacen, som fremstilles under fabriksforhold af store cognac-huse, så er armagnac et lokalt håndværksprodukt.

Mens cognac hovedsageligt kommer af en enkelt druesort, ugni blanc, laves der Armagnac på flere, typisk: ugni blanc, baco, folle blanche og colombard.

Armagnac fåes både som blandinger og som årgangs-brændevin.

Link: Besøg området og de lokale producenter